Praktiske oplysninger til forældre i vuggestuen:
I vuggestuen Birkemusene er der plads til 16 små legekammerater.
Praktisk information:
Åbningstider: mandag – torsdag: 6.15-16.45 og fredag: 6.15-16.00.
Telefonnummer: 24344329
AULA: Når du starter, vil personalet gennemgå AULA med dine forældre – det er vigtigt at komme på AULA, da det meste informationen foregår der. Det er også der I som forældre skal melde komme/gåtider ind for jeres barn, samt notere hvem der henter. I vil også kunne se jeres barns sovetider der og ved sygdom eller ferie/fri, skal I give besked i AULA.
Barnevogn: I skal medbringe egen barnevogn i vuggestuen medmindre andet er aftalt. I barnevognen skal der være følgende – madras, dyne/sovepose, godkendt sele, fluenet og regnslag. Barnevognen må gerne blive i vuggestuen, også i weekender.
Mad/madpakker: Hver dag skal der medbringes 3 stk. madpakker. En formiddagsmadpakke, en frokostmadpakke og en eftermiddagsmadpakke samt drikkedunk. I vuggestuens madpakkefolder kan I finde inspiration og gode råd til hvad en madpakke kan indeholde. Husk navn på alle madkasser.
Garderobe: Du får tildelt et rum i garderoben med eget navn, samt en kasse til skiftetøj m.m. På badeværelset får du også din egen kasse til bleer. Medbring bleer efter behov
Tøj: Når du starter, skal du have følgende med.
2-3 sæt skiftetøj bestående af undertøj/bodystocking, bluse, bukser og strømper. Passende til vejr og vind.
Tøj til at sove i – hvis du sover i barnevogn. Dragt, hue, handsker og sokker/futter.
Tøj til udeleg. Termotøj, regntøj, flyverdragt, hue/hat, handsker, sko/støvler.
Det er vigtigt at I som forældre tjekker jeres barns garderobe ugentligt, således den altid er tilpasset årstid og vejr.
Medbring også sut, sovedyr/klud el.lign. hvis der er brug for det.